LIVSVÆRK 125 år
LIVSVÆRK 125 år
125 år for udsatte børn, unge og deres familier
Landsforeningen LIVSVÆRK blev stiftet i 1895 og kunne den 9. september 2023 fejre 125-års jubilæum. 125 år som en central aktør i kampen for at sikre socialt udsatte og sårbare mennesker de bedste rammer for et værdigt liv med udviklingsmuligheder og en følelse af betydning og af at høre til.
Det begyndte som en enkelt mands idé, og i dag er LIVSVÆRK en stor, selvejende organisation med institutioner og tilbud spredt over hele landet og vigtige forskningsprojekter i støbeskeen. Udgangspunktet er dog stadig det samme; at hvert enkelt menneske har værdi i sig selv, og at der er en forpligtelse til at hjælpe andre mennesker og møde dem med ligeværd, uanset hvor de er i livet.
LIVSVÆRKs historie og værdigrundlag
Se en kort video om LIVSVÆRKs historie. Fra stiftelsen i Vestre Fængsel i 1898, hvor fængselspræst Siegfried Nissen fik nok af den hårdhændede og brutale behandling af de indsatte børn. Noget måtte gøres – og det gjorde han.
Historien bliver fortalt af mangeårig medarbejder, og tidligere souschef, Roland Durup.
Bogen om LIVSVÆRK
Landsforeningen LIVSVÆRK har siden sin stiftelse i 1898 udgivet et jubilæumsskrift hvert 25. år. Den fine tradition holder vi i hævd med udgivelsen af en bog, der udkommer i anledning af vores jubilæum.
Bogen er opdelt i 13 kapitler, som hver dækker et tiår i foreningens historie. Det siger sig selv, at vi ikke kommer ud i alle hjørner af vores fortid, men bogen slår ned på de mest markante øjeblikke og begivenheder i foreningens historie. Tilsammen udgør disse nedslag de vigtigste brikker i det komplekse puslespil, som hen over årene har dannet vores forening.
Læs bogen herunder eller bestil et fysisk eksemplar på info@livsvaerk.org (så længe lager haves)
Sangen om LIVSVÆRK
Anders Øhrstrøm og Maria Vishof har skrevet tekst og melodi til LIVSVÆRKs helt egen jubilæums-sang – Vi mærker det.
En hjertevarm hyldest til fællesskabets kraft ❤
Sangen blev opført for første gang til fejringen i Vor Frue Kirke den den 7. september, med bl.a. Fangekoret, Mekdes og Pernille Rosendahl.
Du kan lytte på sangen og læse teksten i videoen herunder. Her finder du også nostalgiske fotografier og nedslag i LIVSVÆRKs historie.