« Tilbage
Studentermedhjælper til HR
Opslået: 15. januar Ansøgningsfrist: Snarest

Brænder du for at bidrage og ønsker du at få praktisk erfaring med HR? Så skal du søge en stilling som studentermedhjælper i HR-afdelingen hos os!

Du kommer til at være en del af en lille HR-funktion, hvor vi – ligesom resten af huset – arbejder for at understøtte LIVSVÆRKs godt 20 selvejende institutioner bedst muligt i forhold til HR og ledelse. Derudover udarbejder vi ansættelseskontrakter og udbetaler løn til medarbejdere.

 

Om jobbet:

Jobbet vil primært bestå af udarbejdelse af ansættelseskontrakter og rådgivning i forbindelse med løn- og overenskomstindplacering, og opgaverne vil blandt andet bestå af:

  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter, tillæg m.v.
  • Administrative opgaver i forhold til personaleadministration
  • Support – opfølgning og besvarelse på henvendelser fra institutionerne
  • Deltagelse i analyse- og udviklingsopgaver

Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt og planlægges fleksibelt under hensyntagen til dit studie.

 

Din profil:

Vi forventer, at du er et positivt og udadvendt menneske, der har en åben tilgang til arbejdsopgaverne. Vi ser gerne, at du er et par år inde i din videregående uddannelse og har minimum ét år tilbage af din studietid. Måske på cand.merc.jur. eller en anden studieretning der rimer på kompetenceområder som administration, jura, kommunikation og procesarbejde.

 

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er struktureret, systematisk og god til at arbejde selvstændigt
  • er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • er serviceorienteret, hjælpsom og tålmodig
  • har interesse for arbejds- og ansættelsesret
  • er motiveret for at udføre et arbejde, der i sidste ende understøtter landsforeningens institutioners arbejde med socialt udsatte og sårbare børn, unge, voksne og familier

 

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et spændende studiejob i LIVSVÆRK, hvor der er højt til loftet, og hvor du vil få et stort personligt ansvar og forskelligartede opgaver i et fagligt dynamisk miljø på en fleksibel arbejdsplads med attraktive løn- og arbejdsvilkår. Vi holder til på Vesterbro, hvor vi er en del af et stort kontorfællesskab.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte HR-chef Gry Hal på telefon 2368 1914.

Ansættelse sker løbende i forlængelse af behov og match med den rigtige medarbejder. Ansøgning, CV samt dokumentation for relevant uddannelse sendes via nedenstående link.

Når du indsender din ansøgning, giver du samtykke til, at den videresendes til ansættelsesudvalgets medlemmer, som er forpligtet til at behandle den fortroligt. Du giver også samtykke til, at vi behandler de personlige oplysninger, du har anført inkl. eventuelt billede.

 

Søg jobbet >

 

Om LIVSVÆRK

Landsforeningen LIVSVÆRK driver dag- og døgninstitutioner med et socialpædagogisk sigte. Hovedbestyrelsen og ledelsen i LIVSVÆRK har de senere år fastlagt en omfattende udviklingsplan for hele foreningen med henblik på at tilpasse sig de overordnede samfundsmæssige og politiske vilkår. LIVSVÆRK blev stiftet i 1898 på et bredt folkekirkeligt grundlag, som stadig afspejles i foreningens menneskesyn, hvor vi sætter mennesket først og ser mulighederne i det enkelte menneske.

Kontaktperson
Gry Hal
gry@livsvaerk.org
+45 23 68 19 14
LinkedIn
HR-chef