Vil du arbejde med både formål og forretning?
Hos LIVSVÆRK-Fonden leverer vi specialiserede ydelser inden for økonomi, løn og HR til institutioner og organisationer på socialområdet i hele Danmark. Vores opgave er at sikre professionel drift og høj kvalitet, så vores kunder kan fokusere på deres kerneopgave: det socialfaglige arbejde.
Fonden blev stiftet af Landsforeningen LIVSVÆRK og deler det samme værdigrundlag. Vi er fysisk placeret på Vesterbro (sammen med Landsforeningen LIVSVÆRK), hvor vi understøtter mere end 35 organisationer på tværs af landet. Vores aktivitetsniveau vokser, og vi har derfor stærkt fokus på procesoptimering, løbende udvikling sf vores ydelser og bæredygtig drift.
Som medarbejder i LIVSVÆRK-Fonden bliver du en del af en organisation i vækst, hvor professionalisering og kvalitet går hånd i hånd med et tydeligt formål.
Om jobbet:
Din kontaktflade til organisationerne bliver stor. Sammen med Lønteamet bliver du drivkraften i vores arbejde med at indfri ambitionerne om at understøtte sikker drift. Det betyder også, at vi har fokus på løbende forbedringer og automatisering af processerne i lønadministrationen.
Din hverdag kommer derfor typisk til at indeholde:
- Daglig lønadministration (controlling af materiale, klargøring til lønkørsel, medarbejderoprettelser etc.)
- Rådgivning og vejledning af organisationerne inden for løn- og personaleområdet. Du får som konsulent tilknyttet dine egne faste kunder og har op til 500 lønnumre i porteføljen.
- Lønbogføring og afregninger
- Månedlige afstemninger og rapporter (en del af disse i Excel)
- Supportere vagtplanlæggere i brug af vagtplanlægningssystem (Lessor Workforce, TimeGuru o.lign.)
- Personaleadministrativ support (Hjælp til lønindplacering, ændringer og fratrædelser, Refusionsanmeldelse og anmodning m.m.)
Din profil:
Opgaverne foregår i tæt samarbejde med organisationerne, og vi lægger vægt på, at du er serviceminded og i stand til at sætte dig ind i kundernes behov. Du arbejder med kunden i centrum og tager medansvar for, at teamet løser opgaverne efter de standarder, der er sat. Du har derfor sans for at arbejde både individuelt og sammen med dit team.
Det forventes, at du har erfaring med:
- Lønbehandling og support, herunder kendskab til overenskomster og aftaler, gerne på KL’s område
- Lønafstemning og Bogføring/afregning af lønrelaterede poster.
- Indberetning og afstemning af e-indkomst, Feriepenge, skat m.m.
- Excel (analysearbejde, beregninger, rapportering m.m.)
Du trives i et team med fokus på service i høj kvalitet, leverancer til tiden, stærkt teamwork og løbende udvikling af processer. Vi glæder os allerede til at høre dit input til, hvordan vi gør det endnu bedre.
Hvem er vi som arbejdsplads?
LIVSVÆRK er en organisation med både historie og udviklingskraft. Vi kombinerer professionalisme med nærvær, og vi arbejder med høj faglighed og et tydeligt formål. Vi stiller krav til hinanden – og vi hjælper hinanden.
Hos os får du:
- søde og rare kolleger med stærk faglighed og engagement
- en organisation med klare værdier og et meningsfuldt formål
- en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
- høj grad af frihed under ansvar
- en sund og varieret frokostordning
- en arbejdsplads, der prioriterer sociale fællesskaber – fra fælles morgenmad, elastiktræning og fredagsbar til sommerfest og julefrokost
Vi tror på, at trivsel, fleksibilitet og faglighed går hånd i hånd.
Hvis du synes, at ovenstående lyder som noget for dig, så hører vi gerne fra dig med det samme. Send din ansøgning via knappen herunder. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende og lukker stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Du er velkommen til at kontakte
Lønchef Thomas Frøslev Eriksen på telefon 2888 0255, hvis du vil vide mere.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan levere en anmærkningsfri børneattest.