« Tilbage
Ledelsessekretær
Opslået: 10. marts Ansøgningsfrist: Snarest

Vores ledelsessekretær går på pension, så kunne du tænke dig et spændende og alsidigt job i et dynamisk miljø – med stort fokus på faglighed, højt til loftet og et stærkt kollegialt fællesskab i arbejdet med børn og familier i udsatte positioner

Er du serviceminded, ansvarlig og proaktiv, så er det dig, vi søger, som ledelsessekretær i Fabu.

Fabu er et socialfagligt konsulenthus med stor ekspertise og mangeartede opgaveløsninger indenfor området børn og familier i udsatte positioner. Fabu er en nonprofit organisation i løbende udvikling mht. både opgavetyper og indsatser. Fabu har 20 fastansatte medarbejdere, herunder 2 administrative medarbejdere samt 30 eksterne konsulenter tilknyttet.

I Fabu kommer du til at arbejde i en organisation med en flad ledelsesstruktur og i et miljø, der er præget af åbenhed, fleksibilitet og engagement.

Medarbejdergruppen består af erfarne, stabile medarbejdere med et stærkt fagligt ståsted. Fabu arbejder ud fra en ressourceorienteret og inddragende tilgang.

Om stillingen:

Vi er en dynamisk arbejdsplads med en travl hverdag. Din hverdag er præget af opgaver, der giver plads til høj grad af selvstændighed og understøtter Fabus daglige drift. Blandt dine primære opgaver vil være:

  • Daglige sekretæropgaver, f.eks. besvarelse af telefon og mail, korrekturlæsning, bestilling af varer, booking og kalenderstyring og kontakt til samarbejdspartnere, herunder plejefamilier og kommuner
  • Ansvarlig for registrering af blandt andet ferie, merarbejde, sygefravær mv. i henhold til løn- og ansættelsesvilkår i tæt samarbejde med hovedorganisationen LIVSVÆRK, som administrerer Fabu
  • GDPR-ansvarlig i samarbejde med ledelsen
  • At understøtte Fabus daglige drift i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere
  • Deltagelse i interne møder og udarbejdelse af referater
  • Varetage opgaver for ledelsen, herunder betroede opgaver
  • Ad hoc-opgaver
  • At bidrage til udarbejdelse af diverse kommunikative opgaver, såsom nyhedsbreve, SoMe-opslag mv.
  • At udvikle og forny de administrative arbejdsgange i Fabu

 

Dele af arbejdsopgaverne vil kunne tilrettelægges og tilpasses efter kvalifikationer.

 

Vi søger en sekretær der:

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring
  • Er serviceorienteret, hjælpsom og agerer proaktivt
  • Udviser stor ansvarlighed i forhold til opfølgning og løsning af opgaver
  • Har erfaring med planlægning og afholdelse af møder – gerne erfaring med bestyrelsesarbejde
  • Har erfaring med ledelsesbetjening
  • Evner at håndtere betroede opgaver og fortrolige oplysninger
  • Har erfaring med databeskyttelsesforordningen
  • Har flair for og erfaring med brug af IT-værktøjer og administration af disse
  • Har gåpåmod i forhold til nye opgaver og kan håndtere en travl og til tider uforudsigelig hverdag

 

Det er en fordel, hvis du har indsigt i det socialfaglige område og den kommunale sektor.

 

Vi tilbyder:

  • Et godt arbejdsmiljø, der er præget af høj faglighed og godt humør
  • En hverdag i tæt samspil med en dygtig og erfaren sekretærkollega
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde en dag ugentligt og stor grad af selvstændighed i hverdagen
  • Mulighed for at præge den faglige udvikling og udbygning af Fabus arbejdsområder samt gøre en forskel for børn og familier i udsatte positioner
  • Løn efter kvalifikationer

 

Din arbejdsplads er beliggende på Tårnvej 2, 2610 Rødovre.

Stillingen er 35-37 timer ugentligt.

Ansættelse er medio august 2026.

Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team.

Har du spørgsmål? Ring til direktør Malene Abel Brask på tlf. 36 72 03 30.

Søg jobbet her