« Tilbage
HR-PARTNER TIL LIVSVÆRK
Opslået: 22. november Ansøgningsfrist: 6. december

Finder du arbejdsglæde i en hverdag med en bred palet af drifts- og udviklingsopgaver i en organisation, hvor vi hver eneste dag arbejder på at skabe bedre vilkår for udsatte børn, unge og familier, så læs gerne videre! Vi søger en erfaren HR-partner med gode relationelle kompetencer og styr på HR-opgaverne. Du kommer til at være en del af en lille HR-funktion, hvor vi – ligesom resten af huset – arbejder for at understøtte LIVSVÆRKs godt 20 selvejende institutioner bedst muligt i forhold til HR og ledelse.

Om jobbet

Vi er på udkig efter en driftssikker partner, som i tidligere jobs har prøvet kræfter med de fleste discipliner inden for HR. En af dine primære opgaver vil være at bistå vores forstandere, så de får den rette sparring og praktiske hjælp i forhold til HR-opgaverne. Din kontaktflade til institutionerne bliver stor, og du skal sammen med resten af teamet trives med at være
synlig og tilgængelig for de forstandere, der har brug for hjælp til HR-opgaverne. Du bliver sammen med HR-teamet drivkraften i vores arbejde med at indfri ambitionerne i forhold til at understøtte god ledelse, sikker drift og høj faglighed mv. En positiv og handlekraftig indstilling er derfor en klar fordel.

Din hverdag kommer blandt andet til at indeholde:

  • Rådgivning og vejledning af forstanderne i forbindelse med ansættelser, udvikling og afvikling af medarbejdere
  • Sikre at vores arbejdsflows i relation til HR altid har institutionerne og forstanderne i fokus og understøtter smidige og effektive processer
  • Udvikling af redskaber, der kan støtte alle vores forstandere inden for HR og ledelse, fx trivselsundersøgelser og APV, organizational reviews, rekruttering, mv.
  • Udvikling og formidling af HR-tiltag og personalepolitikker
  • Administrative og vejledende HR-opgaver i relation til fx kontrakter, sygefravær, barsel og orlov
  • Rådgivning i forhold til lokale overenskomster

 

Din profil

Du har mindst 5 års praktisk erfaring med hele HR-paletten, og din viden vil gøre dig i stand til hurtigt komme ind i rollen. Du ved, at HR partnerrollen dækker over både drift og udvikling og finder værdi i begge dele. Du finder glæde og værdi i at levere på højt niveau hver gang. Samtidigt har du formentlig en solid uddannelsesmæssige baggrund indenfor HR, og er naturligt nysgerrig på nye tendenser og teorier i feltet. Du færdes på alle niveauer i organisationen med en naturlig ro og autoritet, og du er dygtig til at være med til at drive forandringsprocesser. Det er helt essentielt for HR organisationens succes, at du har en høj integritet og kan forvalte den viden, du får i organisationen på en måde, der beviser den tillid, du er blevet givet.

Som menneske er du positiv af sind og optaget af at skabe værdi i alt, hvad du foretager dig. Du er analytisk anlagt uden at nørde, men forstår, at HR som disciplin skal kunne dokumenteres og argumenteres.

Vi lægger blandt andet vægt på, at du:

  • har en solid ballast fra HR-området med minimum 5 års erfaring, gerne inden for KL’s overenskomstområde
  • brænder for at arbejde med HR både på et operationelt og strategisk niveau
  • har en god fornemmelse for mennesker og er tillidsvækkende
  • har indsigt i personalejura og gerne vant til at arbejde med overenskomster
  • er en god ”øjenhøjde-kommunikator” i skrift og tale
  • har et stort engagement og kan arbejde selvstændigt og struktureret med dine opgaver

 

Vi holder til på Frederiksberg, men flytter snart til åbne kontorer på Vesterbro. Vi tilbyder et selvstændigt, spændende job, hvor der er højt til loftet, og hvor du vil få et stort personligt ansvar og forskelligartede opgaver i et fagligt dynamisk miljø på en fleksibel arbejdsplads – også med muligheder for hjemmearbejde.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte HR-chef Gry Hal på telefon 2368 1914. Vi holder samtaler løbende, så send gerne dit CV samt ansøgning i dag og allersenest den 6. december 2022 via QuickApply på Jobindex >

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Kontaktperson
Gry Hal
gry@livsvaerk.org
23681914
LinkedIn
HR-chef