Vil du have et job, hvor du virkelig kan gøre en forskel? Så har du her mulighed for at være en del af LIVSVÆRK, hvor vi hver eneste dag arbejder på at skabe bedre vilkår for udsatte børn, unge og familier. Vi søger nemlig en erfaren HR-partner, som sammen med en håndfuld gode kolleger, skal arbejde for at understøtte LIVSVÆRKs godt 20 selvejende institutioner bedst muligt i forhold til HR og ledelse.
Om jobbet:
Din kontaktflade til institutionerne bliver stor. Sammen med resten af HR-teamet bliver du drivkraften i vores arbejde med at indfri ambitionerne i forhold til at understøtte god ledelse og sikker drift mv.
Din hverdag kommer derfor til at indeholde både drift og udvikling, som fx:
- Bistand af vores forstandere og ledere, så de får den rette HR-juridiske og -ledelsesmæssige rådgivning i forbindelse med ansættelser, udvikling og fratrædelse af medarbejdere
- Sikre at vores arbejdsflows i relation til HR altid har institutionerne og forstanderne i fokus og understøtter smidige og effektive processer
- Udvikling og formidling af HR-tiltag og personalepolitikker samt rådgivning ift. lokale overenskomster
- Facilitering ved forandringsprocesesser, herunder fx udvikling af redskaber, der kan støtte alle vores forstandere inden for HR og ledelse, fx trivselsundersøgelser og APV, organizational review mv.
- Administrative og vejledende HR-opgaver i relation til fx kontrakter, sygefravær, barsel og orlov
Mød din chef
Din profil:
Du er formentlig cand.jur eller cand.merc.jur eller lignende af baggrund og er vant til at arbejde med overenskomster gerne inden for KL’s område. Du brænder for at arbejde med HR både på et operationelt og strategisk niveau.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- Har erfaring med praktisk HR, gerne med god base inden for personalejura og/eller kontraktadministration
- Er analytisk anlagt, og forstår, at HR som disciplin skal kunne dokumenteres og argumenteres
- Arbejder proaktivt og med stor selvstændighed, og du evner at omsætte en strategisk dagsorden til konkrete indsatser, der skaber værdi og går til det med stor ansvarsfølelse og struktur
- Gerne smøger ærmerne op og tager fra både på driftsopgaver og udvikling- og projektopgaver
- Er en god ”øjenhøjde-kommunikator” med dine samarbejdspartnere i skrift og tale
- Som person er du nysgerrig, iderig og samtidig dygtigt til at få omsat ideer til effektfulde løsninger.
Vi holder til på Vesterbro i åbne kontorer. Vi tilbyder et selvstændigt job, hvor du vil få et stort personligt ansvar og meget forskelligartede opgaver. Der er selvfølgelig også muligheder for hjemmearbejde, hvor vi samtidig arbejder med at have fokus på det gode arbejdsfællesskab.
Hvis du synes at ovenstående lyder som noget for dig, så hører vi gerne fra dig med det samme. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende og lukker stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Du er velkommen til at kontakte HR-chef Gry Hal på telefon 2368 1914, hvis du vil vide mere.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan levere en anmærkningsfri børneattest.