« Tilbage

“Børn der vokser op under anderledes vilkår udvikler sig ofte forskelligt fra andre børn. Og den her anderledeshed er vi nysgerrige på. Kan den i virkeligheden rumme nogle ressourcer, som man kan arbejde videre med, så de her børn ikke hele tiden bliver mødt med, at de er forkerte?” spørger Signe Fjordside.

Signe Fjordside er en af to ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet, der er tilknyttet projektet Det særlige som potentiel ressource. Projektet er et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt, som tager erfaringerne fra et dybdegående teoriarbejde med ind på institutioner og afprøver dem i praksis. Ideen med projektet er at udvikle en ny pædagogisk tilgang, hvor udsatte børn og unges svære og sårbare træk undersøges som mulige styrker og positive egenskaber. Vi er i LIVSVÆRK glade for at bidrage med empiri og faglig sparring til projektet.

I den bedste af alle verdener

“Det er rigtig vigtigt - om det så ændrer noget nu og her eller på sigt - at vi begynder at have et andet blik på de her børn”, forklarer Fjordside. Ambitionen er at forhindre, at børnene og de unge bliver mødt som ‘forkerte’: “Når vi anbringer dem eller laver andre indsatser, er det ud fra, at de har nogle problemer - og så er det ofte også dem, vi kommer til at fokusere på. Men hvis man kunne åbne for at se dem som andet end problemer og have fokus på, at det rent faktisk også kan have givet dem noget med, så tror jeg, det vil betyde rigtig meget for de her børn og unges selvværd.”

Positiv forandring

Der findes allerede eksempler på, at et andet blik på særlige træk kan skabe en positiv forandring. Fjordside fortæller om en pige, hvor det var vurderet at hun skulle bo i beskyttet tilbud og have massiv støtte resten af sit liv. Pigen er i dag i gang med en maleruddannelse og bor på et almindeligt kollegium.

“Det der skete var, at man begyndte at fokusere på, at hendes stædighed, som skabte hende rigtig mange problemer, rent faktisk kunne kanaliseres over i at gennemføre en uddannelse. Det var faktisk bare et enkelt møde og en enkelt samtale med en familieplejekonsulent, som ændrede alt det her i løbet af ikke særlig lang tid. Men sådan vil det jo ikke altid kunne være, og der også situationer, hvor det ikke er sådan.”

Daglig kontakt er nøglen

Projektet er generelt blevet godt modtaget, fortæller Fjordside. Hun tilføjer, at det er på institutionerne, hvor der er daglig kontakt med børnene og de unge, at tilgangen har de bedste betingelser:

“Hvor for eksempel familieplejekonsulenter eller -rådgivere sjældnere ser de her børn, har institutionerne lettere ved kontinuerligt at arbejde med børn og unge med denne tankegang,” siger Fjordside. “Her har man jo også det daglige samarbejde om den samme gruppe af børn, så man også som personalegruppe kan hjælpe hinanden med løbende at reflektere over, hvordan vi ser på dem”.

Udfordring af det normale

En vigtig del af projektet Det særlige som potentiel ressource er, at det udfordrer de gængse normalforestillinger om barn- og ungdom.

“Vi ikke er så snævre i forhold til, hvad vi opfatter som gode, rigtige eller sunde måder at være barn på - der er flere måder. For eksempel at det at være en lille voksen (barn eller ung, der tager usædvanligt ansvar på sig, red.) ikke nødvendigvis behøver at blive set som et problem eller en fejludvikling, men at man rent faktisk allerede har ressourcer med sig, som er nogle af dem, man igen skal tillære sig, når man bliver voksen.”

Samtidig understreger Fjordside hvor vigtigt det er, stadig at have øje for de sårbarheder, der følger med det særlige. Derfor arbejder projektgruppen med det, de kalder det dobbelte blik. Ethvert karaktertræk indebærer nemlig både styrker og sårbarheder, og et træk der traditionelt anerkendes som ressource kan også have sine slagsider.

Baggrunden for projektet

Projektet begyndte i 2012 på opfordring af den studerende Jonas Sekyere Thomsen. Jonas var selv anbragt i plejefamilie som barn og havde et originalt og kreativt perspektiv på, hvad hans opvækstvilkår havde betydet for, hvem han var blevet i sit voksne liv. Derfor kontaktede han Hanne Warming, professor ved Roskilde Universitet, med ideen. Ideen blev til projektet Det særlige som potentiel ressource, et forsknings- og udviklingsprojekt, der stadig er i gang. Foruden projektleder Hanne Warming har projektet to tilknyttede ph.d.-studerende og to studentermedhjælpere. Vil du vide mere, kan du læse om projektet på dets egen hjemmeside: http://saerlig.ruc.dk/